Spring til indhold

Gratis skabelon

Vagtplan-skabelon til Excel

Et regneark til ugens vagtplan med formlerne lagt ind: skriv mødetid, sluttid og pause, så regner arket selv timerne sammen pr. medarbejder og viser, hvor langt I ligger fra de aftalte timer.

Ingen mailadresse, ingen oprettelse, ingen nyhedsbrev bagefter. Filen hentes, når du trykker.

Det står der i arket

  • Én linje pr. medarbejder
    Navn og aftalte timer pr. uge yderst til venstre.
  • Fra, til og pause for hver dag
    Mandag til søndag. Pausen skrives i timer, fx 0,5.
  • Timerne regnes selv
    Hver dag og hele ugen. Du retter aldrig et tal i hånden.
  • Forskellen står ved siden af
    Så ser du med det samme, hvem der ligger over eller under aftalen.
  • En vejledning i arket
    Et faneblad, der forklarer det hele på dansk — og siger, hvad et regneark ikke kan.

Tre ting, et regneark ikke kan

Vi siger det hellere nu end om tre måneder. Arket er godt til det, det er godt til.

Medarbejderne kan ikke se den

Planen bor på din computer. Ændrer du en vagt om torsdagen, skal nogen fortælle det videre — og det er dér, de fleste misforståelser opstår.

Den kender ikke reglerne

11 timers hvile mellem to vagter, reglerne for unge under 18 og de danske helligdage står ikke i et regneark. Du skal selv huske dem, hver gang.

Tillæggene regnes i hånden

Aften, nat, weekend og helligdag. Et regneark ved ikke, hvad jeres overenskomst siger, så det bliver en opgave i sig selv hver måned.

Når arket ikke slår til længere, kan du hente det direkte ind i Butiksplan under Vagtplan → Hent plan ind. Så står planen der, som den er, og medarbejderne har den på telefonen samme dag. Prøv gratis i 30 dage

Spørgsmål, vi tit får

Skal jeg oplyse min mail for at hente den?

Nej. Du trykker på knappen, og filen hentes. Vi beder hverken om mail, navn eller firma, og der bliver ikke sendt noget til dig bagefter.

Virker den i Google Sheets og Numbers?

Ja. Filen er en almindelig .xlsx. Den kan åbnes i Excel, i Google Sheets og i Numbers på en Mac, og formlerne regner i alle tre.

Hvor mange medarbejdere er der plads til?

Tolv linjer fra start. Mangler du flere, markerer du den nederste række og trækker ned — så følger formlerne med.

Kan jeg køre 14 dages plan i den?

Arket dækker én uge. Til 14 dage tager du en kopi af fanebladet og kalder dem «Uge 1» og «Uge 2». Skal mønstret gentage sig hver anden uge hele året, er det dér, et regneark begynder at blive besværligt.

Hvornår slår et regneark ikke længere til?

Når medarbejderne skal kunne se planen på telefonen og få besked, når den ændrer sig. Når de 11 timers hvile mellem to vagter skal holdes. Når tillæg for aften, weekend og helligdage skal regnes rigtigt. Og når timerne skal videre til lønsystemet uden at blive tastet om. Indtil da er et regneark fint — og det her er et godt et.

Kan jeg flytte planen over i Butiksplan senere?

Ja. Under Vagtplan → Hent plan ind kan arket læses direkte ind, og ukendte medarbejdere bliver oprettet undervejs. Du skal ikke taste noget om.

Hent skabelonen

Den er gratis, og du må bruge den, som du vil — også i en virksomhed, der aldrig bliver kunde hos os.

Hent skabelonen (.xlsx)