Én pris for hele kæden

Nej. Du opretter butikken, tilføjer medarbejderne og lægger den første uge. En tjekliste på skærmen viser vejen, og alt er på almindeligt dansk.

Der er en hjælper indbygget i Butiksplan. Skriv på dansk, hvad du ikke kan finde ud af, og den forklarer, hvor på skærmen du skal trykke. Den er med i alle niveauer og i prøveperioden, og den kan ikke se jeres vagtplan eller jeres medarbejdere. Hjælper den ikke, skriver I til os under Forslag.

Lederen opretter hende, og invitationen sendes af sig selv: en mail med et link, hvor hun vælger sin egen adgangskode. Linket virker i 14 dage. Har I ikke hendes e-mail, kan linket kopieres og sendes på SMS, og skal hun først starte om en måned, kan lederen fjerne fluebenet og sende invitationen senere. Forsiden viser lederen, hvis nogen aldrig fik logget ind.

Nej. De åbner et link på telefonen. Vil de have Butiksplan som app på hjemmeskærmen, kan de føje den til med to tryk og få besked, når planen ændrer sig.

Ja, på tre måder, som kædechefen vælger pr. butik: kun på tablet i butikken, altid fra telefonen, eller fra telefonen kun når den står i butikken. Den sidste bruger telefonens position og en afstand, I selv sætter, fx 150 m. Kun afstanden gemmes.

Ja. Programmet er lavet til vagtplaner i huse med mange deltidsansatte og skiftende vagter, og det er lige så rigtigt på en klinik, et plejehjem, en restaurant eller et byggefirma som i en butik. Under Indstillinger vælger I jeres branche, og så hedder rollerne det, de hedder hos jer: klinikleder, afdelingsleder, formand eller noget helt fjerde, I selv skriver. Et sted kan hedde en klinik, en afdeling eller en restaurant i stedet for en butik.

Ja, og hun taster det hele ind med det samme: navn, telefon, adresse, CPR, skattekort, stilling, ansættelsesdato, pårørende og bemærkninger. Det er det, mange i dag skriver på et skema og mailer til kontoret, som taster det ind igen. Kontoret får besked om, hvad der stadig mangler. CPR kan hun skrive, men ikke se bagefter, og hun kan ikke rette i tallene, når de først står der — det er kontorets, fordi lønnen og ansættelsesbeviset bliver lavet ud fra dem.

Ja. Butikkerne, kontoret og lageret kan have hver sin, og hver håndbog peger på de steder, den gælder for. Medarbejderen ser kun dem, der gælder der, hvor hun arbejder, og kvitterer for hver især. I kan skrive dem i systemet eller lægge jeres egen PDF op, som den er.

Ja, med navn under datoen — skærtorsdag, langfredag, påske, pinse, Kristi himmelfart, jul og nytår. De står med rødt, fordi der er helligdagstillæg. 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag står med gråt: de er ikke helligdage og giver intet tillæg, men mange overenskomster giver fri eller halv dag. Datoerne regnes ud år for år, så påsken flytter sig rigtigt, og de er de samme, som tillægget regner med.

Så tæller den planlagte vagt — hverken i timer, flexsaldo eller løn koster en glemt stempling en medarbejder en dags løn. Stempler hun ordentligt ind og ud, tæller nøjagtig de stemplede timer, og tillæggene følger de tidspunkter, der faktisk blev arbejdet. En stempling på over 16 timer regnes også som en glemt udstempling, for så har nogen ikke fået trykket. Lederen kan se, hvor mange der skal rettes, og rette dem for en hvilken som helst periode.

Der er en pauseknap både på telefonen og på tablet. Man trykker «På pause» i stedet for at stemple ud, og «Tilbage fra pause», når man er klar igen. Pausen trækkes fra arbejdstiden, og man bliver stående på tavlen som på pause, så lederen kan se forskel på en, der spiser frokost, og en, der er gået hjem. Glemmer nogen at trykke tilbage, lukkes pausen af sig selv ved udstemplingen.

En tjekliste, der hænger på vagttypen: tænd lys, tæl kassen op, sæt skilte ud. Den står på medarbejderens telefon den dag, hun har vagten, og på tablet i baglokalet. Lederen kan se, hvad der blev sat flueben ved, og af hvem.

AI bruges tre steder: et udkast til vagtplanen, hjælperen inde i systemet og botten her på siden. AI-vagtplanen får navne, aftalte timer og ønsker — aldrig løn, CPR, sygdom eller personalemapper. Hjælperen får kun selve spørgsmålet. Ingen maskine træffer en afgørelse om et menneske: et udkast er en kladde, som en leder retter og offentliggør. Kædechefen kan slå begge dele fra for hele organisationen, og så sendes der intet. Hver gang AI blev brugt, står det desuden i en log, kunden selv kan læse — hvornår, hvem og til hvad, aldrig hvad der blev spurgt om. Det hele står på siden om AI i Butiksplan.

På en server i Europa, adskilt fra alle andre butikker. CPR-numre er låst med en nøgle, der ikke ligger i databasen, og en krypteret kopi af alt sendes et andet sted hen hver nat. Det skrives ned, hvem der åbner en personalemappe. I kan slette butikken og alle data med det samme, hvis I stopper.

Ja, som en del af HR-tilkøbet. Loven kræver den fra 50 ansatte, og de fleste kæder er over. Medarbejderne indberetter på en side uden login og uden at skrive, hvem de er, får kvittering med det samme og svar inden tre måneder. Kun den eller de ledere, kædechefen udpeger, kan læse sagerne.

Ja. En skabelon kan dække 1, 2, 3 eller 4 uger. Læg de uger ind, mønstret består af, gem dem som én skabelon, og rul den ud fra en dato til en dato. Mønstret gentager sig, til perioden er dækket, og alt kommer ind som kladde, så I kan rette det, før det sendes ud. Uger, der allerede er offentliggjort, røres ikke.